søndag den 31. august 2008

...og i begyndelsen var...

Da jeg i sin tid trådte mine første forsigtige skridt i retning af at erkende min sande seksuelle relevans, blev jeg noget overvældet over de mange ord og betydninger, som mange i Universet kastede om sig med.
Jeg følte det, som skulle jeg lære et helt nyt sprog, og ikke kun selve ordene og deres betydning, men også det abstrakte landskab, der lå bag dem.
Submissiv, Domestic Disciplin, tøs, slavinde, m`er, S`er, gag, bondage ( endda også på flere sprog ), utallige typer piske osv.
Men det var ikke det eneste: Helt i begyndelsen var jeg også usikker på, hvorvidt jeg var den dominerende part eller ej. Og hvilken type af denne slags, jeg i så fald var.
Jeg fandt hurtigt ud af, at en tøs er een ting, en slavinde noget andet, og nogle er kun submissive men ikke masochister, og omvendt.
Og nogle er begge dele men ikke hele tiden. For der er også menensker, der kan switche mellem disse forskellige roller.
Jeg var meget, meget forvirret og følte, jeg ikke havde helt fast grund under fødderne.

Een ting var dog sikkert: Jeg hørte til.

Da først jeg begyndte at åbne op for muligheden af, at jeg hørte til denne niche i det seksuelle univers, så rørte det ved noget dybt og grundlæggende i min personlighed, der fik mig til at føle mig hjemme, på rette vej.

Det hele begyndte med, at jeg på en ganske almindelig chat kom i kontakt med en noget ældre mand, der hjalp mig med nogle computer-problemer. Jeg var på det tidspunkt fraskilt.
Da computeren virkede igen, begyndte vi at tale om andre emner, om vores liv og vores valg i livet. Også de seksuelle.
Han var meget åben om, at han var det, han kaldte skidt knægt. Jeg måbede. Han beskrev meget roligt, at han følte en dyb seksuel og generel tilfredsstillelse ved at underkaste sig, lade sig bruge og ydmyge af og tjene sin Herskerinde.
Det var en fuldstændig ny verden, han beskrev for mig, og jeg syntes det lød meget meget absurd. Og også lidt grinagtigt.
Men jeg kunne godt lide manden, og selvom der ikke var antydningen af flirt mellem os, andet end den spirende nysgerrighed i mig, så kommenterede han også min personlighed med et lille grin og konstaterede, at jeg vist ville egne mig glimrende som Domina.
Det spekulerede jeg noget over.

Jeg opdagede desuden til min store overraskelse, at jeg ikke længere tænkte udelukkende negativt om de mennesker, jeg registrede på min vej, i medierne og på chat, der åbent erklærede de var til "noget andet", havde en fetisch, var anderledes.
Jeg, der altid havde opfattet mig selv som uden fordomme, som åben og tolerant, jeg måtte erkende, at jeg i bund og grund havde bare rigtig mange fordomme.
Jeg erkendte, at mange af de fordomme nok var et produkt af min barndom, hvor sex var noget, man ikke talte om, og hvor der blev rystet på hovedet af alle, der ikke gemte den slags under dynen. For ikke at tale om homoseksuelle.
Men jeg måtte til min overraskelse nok også erkende, efter nogen reflektion, at mange af mine fordomme nok også skyldtes en blokering i mig selv, en benægtelse af at jeg var anderledes, at jeg i realiteten følte mig draget mod denne anderledeshed.

Og pludselig fik jeg en erindring fra min tidlige barndom.
Jeg var som lille pige på indkøb med min mor en varm sommerdag. Mens min mor handlede ind, sad jeg i kioskafsnittet og kiggede på tegneserier. Ved siden af stod et pornoblad, hvor der var en billedserie fra en rideskole, hvor 2 kvinder legede med ridepiske på alle tænkelige og utænkelige måder. Der var en tydlig rollefordeling mellem de to med den ene som dominerende og den anden som den, der lystrede.
Jeg blev meget ophidset. Dvs. det vidste jeg jo ikke dengang. Jeg kan bare huske, at jeg følte en sær uro i hele kroppen, som utallige kuldegysninger, og da jeg senere den eftermiddag lå på taget af mit legehus og lod mig bage af solen, så genkaldte jeg mig billederne igen og igen og følte den samme ophidselse.
Det at den ene kvinde lod den anden gøre med sin krop, som det lystede hende..

Jeg var tidligt seksuelt moden. Da jeg var 12 år havde jeg reelle overvejelser omkring min seksuelle debut, og jeg husker, at jeg skræmte et par af mine tidlige kærester, idet jeg udtrykte tydelig lyst til dem.

Jeg kom relativt ung ind i mit første lange parforhold, og det udviklede min seksualitet gradvist. Men jeg havde konstant noget uforløst i mig, en higen efter noget usagt, en lyst til noget mere. Noget vildere. Noget større. Noget mere end det almindeige sexliv, jeg udlevede.
Jeg oplevede at miste lysten, ikke fordi jeg ikke havde lyst, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville have. Og det jeg kunne få, det tilfredsstillede mig ikke.
Jeg begyndte at sove rævesøvn og elske i "søvne", fordi det gav mig noget "forbudt" at spille en slags rolle.
Men stadig vidste jeg ikke, hvad jeg længtes efter.

Først godt 10 år efter, gennem samtaler med en ældre mand, der fortalte mig sin hemmelighed, der begyndte tingene at falde på plads for mig.

eden

Ingen kommentarer: