Råderum

At finde pladsen til Universet midt i 3 ugers familieferie, det er en udfordring af de større.
Tiden alene er minimeret, og det sender fantasien på overarbejde.

Men hvor er jeg lykkelig for vores nye liv.
Ja for sådan føler jeg det.
Vi skal begge finde de rammer, vi skal agere inden for, men alt i alt går det bedre, end jeg havde turde håbe på og drømme om.
Jeg føler, vi har skabt os vores eget private og intime parallelUnivers, hvor ord er overflødige.

Vi har ændret os.
Jeg glemmer ofte de nye regler, pjatter og dykker ned i dagligdagen - men Han ser og husker. Jeg ved også, at han skriver ned.
Og straffen falder på opfindsomme måder.

Prøv at forestille jer en køretur på 2 timer med bilen fuld af børn og voksne - 7 i alt. Min Elskede og jeg på forsædet.

What to do?

Jeg fik besked på at sidde helt almideligt men med hænderne ned langs kroppen og bag selen. Når jeg glemte det, var hans hånd der med de samme og klemte mit inderlår - hårdt og kortvarigt.
...jeg HADER, når han bruger mine inderlår...

Først fandt jeg stillingen ubekvem, men efter et par niv og med sløv ro i bilen, faldt jeg ind i en slags tilstand af varme og tryghed og tilstedeværelse på et andet niveau, hvor jeg fornemmede Ham og mig på en ny måde.
En ny forbindelse.

Min Elskede - han er så lidenskablig, som jeg aldrig har set ham før.
Aldrig har han været så liderlig så ofte.
Jeg bliver vækket om natten, når han behøver mig og min søvnige krop, og hans åbentlyse lyst vækker mig på så mange måder...
..det har han aldrig gjort før..

..når jeg kigger ned, kan jeg se ham for mig smile...
..når jeg støvsuger under sengen, har jeg bagefter erfaret, han har betragtet mig.
..når jeg retter ind, uden at vide han ser det, så er hans glæde efterfølgende MIN glæde.
Det er jo fantastisk.

Den seneste måned har været den hårdeste for vores forhold, og jeg er stolt over, at vi har gennemlevet den tid sammen og erkendt, at vi nu var klar til endnu mere.
Vi er jo basalt set bare mand og kone!

eden

Tasken

Vi har vores legetøj i en anonym sort sportstaske herhjemme: Praktisk når man skal i klub og skal have lidt med..og nem at skjule for nysgerrige børneøjne.
Og kun øvede øjne kan genkende det, der stikker op, som fiberstang og spanskrør...

Som det er nu, der står den i et kælderrum, for vi har ikke skabe i soveværelset.

Vi har talt om, at vi vil prøve at lokke den skønneste trækiste ud af mine forældre, som står i deres sommerhus. Den er smuk - og har nøgle!
Så kan vi have alt, vi skal bruge i soveværelset.

Jeg kan huske, da jeg i sin tid som single vovede mig ud i klubmiljøet, hvordan jeg undrede mig over, at alle de andre gæster slæbte tasker med.

Jeg syntes, det var mærkeligt, når man bare skulle lidt ud....

Jeg blev hurtigt klogere.
Nu ved jeg godt, hvad en taske i Miljøet betyder.

eden

En ny æra

Så har jeg skrevet under på kontrakten.

Sommerfuglene baskede rundt i min mave, og jeg var også nervøs. Fniser måske endda lidt tåbeligt, når min Herre smiler til mig.

Lige nu sidder jeg i mit sofahjørne og har behov for at fordøje dette skridt.

Det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør hver dag...

eden

Babysteps

Det er hvad vi tager i øjeblikket.
Et lille skrdt ad gangen. Og engang imellem to tilbage.

Det går godt. Og taget i betragtning, hvor meget til tælling vi har været sendt, så går det fantastisk.

Lad mig pøve at beskrive vores rejse, som den har set ud indtil nu.

Vi gik i bogstavligste forstand fra at være milevis fra hinanden til at tale sammen igen på et par sekunder.
Da Han erkendte, at han aldrig helt gav slip af angst for at slippe sine drifter helt løs.
Og jeg råbte at det eneste, jeg ønsker er, at Han gør det.
Og han svarede, at jeg er den eneste, der kan få Ham til det.

SÅ nemt var det.
Og så alligevel ikke...vel?

Vi begyndte forfra med at definere, hvad S/m er for os, hvad vi ønsker os, hvad vores roller er, og hvordan vi forener disse ting.
Uden censur.

Jeg er nok den af os, der har gennemgået den største synlige forandring, det må jeg erkende.
Jeg er stadig 50% af forholdet, og jeg er stadig fuldblods m`er - men jeg har helt klart trukket mig mere tilbage og givet mere plads til Ham.
Jeg har ganske afgjort været alt for styrende og druknet min Elskede i iver, lyst og initiativ og, om jeg så må sige, både været kok og gæst i samme restauration.

Got the picture?

Nu har jeg vendt blikket mod gulvet og ladet Ham kommme på banen.
Og elementer, jeg ville have forsvoret at lukke ind i mit liv, de er nu til stede.
Jeg har erkendt, hvor meget dybere vores kontakt er nu - hvor vi før mere var udelukkende fysiske.

Åh hvor er det svært at beskrive alt det, der er sket, uden at miste tråden.

Jeg skal forsøge.

Jeg er nu ejet 24/7.
Der er ting, jeg må, ting jeg får lov til eller skal, ting der er forbudt, og ting jeg kan anmode om.
Det ville jeg have nægtet for blot få måneder siden.
Nu gør det mig lykkelig og varm indeni.

Vi har etableret en kontrakt der, når den er helt færdig, vil beskrive rammerne for vores Univers 100%.
Jeg har aldrig fattet det med kontrakter.
Nu giver det mig noget at leve op til, leve efter og efterleve.
Måske...:)
Ex. så skal jeg aldrig trække mig fra hans kys, selvom jeg er stresset , træt eller optaget af noget andet.


Jeg blev bedt om at købe en sort læderbog til Hans notater.
Jeg fik penge og en frist.
Noget jeg ville have tillagt meget lidt betydning for ikke særlig længe siden.
Da jeg skulle købe den, følte jeg mig helt højtidelig, nød at gå alene rundt i byen og finde den helt rigtige.
Og hvad er mere tankevækkende: Samme dag på jobbet overvejede jeg at købe en sodavand, men jeg havde ikke andre penge med end dem, der var givet mig til bogen - og mens jeg stod med dem i hånden, fravalgte jeg min sodavand for at kunne gøre, hvad jeg var bedt om.

Ikke alene var det tankevækkende men også meget, meget ophidsende.

Og da jeg kom hjem, lagde jeg bogen på Hans skrivebord med et smil.

Ja og så har vi etableret Ønskebrønden...
Det er en simpel æske, hvor jeg kan lægge billeder, ønsker og små fantasier, jeg drømmer om at få opfyldt.

Og når Han ønsker det, kan Han vælge at opfylde mine ønsker.

Jeg har også udfyldt et flere sider langt skema om behov, fantasier og turn offs.
Og vi blev begge overraskede over resultatet.
Og andre ting var som altid: Jeg er ikke til af flashe Universet offentligt, og jeg ønsker ikke at dele med andre.

Vi er ved at indrette vores soveværelse med installationer, der gør det muligt at dyrke Universet næsten dagligt men uden elementer, der er uetiske i henhold til det at have børn i alle aldre.

Vi har været ude og shoppe og købe lidt nyt lækkert udstyr, nye manchetter, lidt plugs og andet.

Men det mest fantastiske er alligevel at se på Ham.
Se hvor Han er som født på ny, fuld af initiativ og lyst.
Lyst til mig og os. Og det.

Når Han ser på mig, så rødmer jeg og ser ned. Og Han SER mig.
Jeg elsker at gøre Ham glad - ikke for andet end at gøre Ham...glad.
Jeg respekterer Ham på en helt ny måde, ser Ham med andre øjne og..og..

Og vi er først begyndt.
Det er næsten det bedste.

Og alligvel i lørdags - alene uden børn - gik det hele for stærkt og vi sad i hvert vores hjørne og var vrede. Syntes den anden var dummere end dum.
Og vi måtte begynde forfra.

Men her er jeg. Til noget mere og dybere og vildere.

Og Han smiler meget mere. Vil meget mere.

( og vi har haft oralsex...)

eden

Så sover man som en engel

Det er jo fantastisk!

Bedst som man ikke troede, det kunne blive bedre.
Og værre.

Så med eet åbner en helt ny verden sig.

eden

Gennembrud

Idag, efter en lang og udmattende dag, hvor hver ledig stund blev brugt på udmattende og vekslende dialog, opgivenhed, vrede, frustration, håb, desperation...

Så med eet faldt de magiske brikker på plads fra det ene sekund til det andet - og vi begyndte at tale samme sprog og se de samme løsninger.

Der er lang vej endnu, men vi ser den begge to og kan lide det, vi ser.

Mere senere hen.

eden

Processen er i gang

Jeg vil lægge ud med at udtrykke den store varme, jeg føler, når jeg læser jeres kommentarer. Præcis, som jeg havde håbet på, så ved I jo præcis, hvad jeg taler om. Mere eller mindre.
I kender til de mange faktorer, der skal være på plads, før man kan fungere i dette Univers: den rette partner, det rette køn, det seksuelle fundament - og SÅ sidst men ikke mindst: Ens placering i denne leg.

Jeg har ikke så få gange, i løbet af de sidste par dage, oplevet at være en smule misundelig på vanila-par, der "bare" skal have et almindeligt sexliv til at køre på skinner. Vi har så mange andre faktorer, der også skal gå op i en højere enhed, at det kan virke totalt uoverskueligt, når man så skal redefinere sig selv og ens rolle.

Herhjemme har vi været ude i alle følelsesregistrets kroge i de sidste par dage.
Fra svimlende kærlighed og en følelse af at være een sjæl og krop - til regulært had, når man bare ikke bliver hørt og er det samme sted.
Fra at holde adskilt sommerferie til at drømme om flere børn.

Jeg er forvirret.

Jeg må erkende, at min Elskede og jeg som udgangspunkt slet ikke ser på dette med samme alvor.
Hvor Han opfatter dette som et pitstop, en midlertidig afbrydelse, hvor vi udelukkende trænger til ny inspiration og til at genoptage vores færden i Miljøet.

Ja så ser jeg det her som langt mere back to basics agtigt.

Som jeg ser det, så er der på nuværende tidspunkt kun 2 grundlæggende ting, der ligger fast:
- Vi elsker hinanden.
- Jeg er m og han er S i S/m-ordlegen.

Alt andet er pr. definition kastet op i luften og langt fra landet endnu.

1 vigtigt skridt har vi dog taget: Han har slået fast, at han ER til Universet.

Men hvad så nu?

Vi har begge været i tænketanken, så vidt det har været muligt med job og dagligdag.

I min verden, så står vi overfor at skulle finde os selv og hinanden igen, vi skal have defineret rammerne omkring vores seksualietet, hvor meget den skal fylde - og hvordan.
Vi har drøftet, at vi begge ønsker, at S/m skal fylde langt mere i dagligdagen, end den gør nu, skal løftes videre fra seancer på børnefri aftener, hvor alt skal nås og hele vejen rundt - og hen til at Universet skal være den 3. del af det her forhold hver eneste dag.

Jeg er kommet frem til at, det af praktiske grunde, kun kan lade sig gøre, hvis den psykiske, mentale og submissive del får lov til at fylde mere. Jeg er raceren masochist, men hvordan får vi integreret denne store del af mig med den mere tøvende submissive??
Skal det skrives ned?
Skal der laves kontrakt?
Skal der være regler, der kan brydes og medfører straf/belønning?
Skal det ydmygende/ubehagelige aspekt kører i stilling for at undestrege det submissive?

Han siger, at han savner den mere mentale del, og det er jeg villig til at imødekomme. Jeg vil gå rigtig langt. Hvis jeg mødes.

Og så midt i den konstruktive proces, bliver jeg igen lammet og sendt helt tilbage:
Igår meddelte han, at han har behov for inspiration fra Miljøet, klubber og mennesker.
Som da vi mødte hinanden i SMil.

Ser I!
Fra mit hjørne af sofaen, er vi SLET ikke klar til at vise os hos ligesindede.
Enhver med blot en snert erfaring med og i dette Univers ved, at med alle de stimuli, fristelser og indtyk man bliver mødt med, så kræver det et stærkt forhold at stå imod med. Og jeg mener, at vores forhold i øjeblikket, på ingen måde er klar til at møde denne udfordring.
Som jeg ser det, så er vi nødt til at definere vores roller, føle os trygge i dem og kende den andens rolle 100%, FØR vi skal vove os ud i det offentlige Univers.

..og at lægge ud med dette, er som jeg ser det - den omvendte rækkefølge.

Dermed siger jeg ikke, at vi ikke skal inspireres: vi kan læse om andre, vi kan se billeder, film, vi kan lege i det små, vi kan tale sammen - vi har allerede lånt en masse bøger osv osv.

Og hele tiden er jeg opmærksom på ikke at være for kreativ af angst for at kastrere hans rolle og seksualitet.

Og når han så kommer med et initiativ, som han har lagt rigtig mange overvejelser i, så er det fra min vinkle, så indlysende uforsvarligt!!!!

Og vi er tilbage til start, og jeg føler alle mine ideer om kontrakt og submissivtet er helt sat ud af spillet, for hvordan kan vi være SÅ forskellige steder???
Hvordan kan vi have så stor en forskel på opfattelsen af denne krise?

SÅ igen står vi i hvert sit hjørne og fnyser af hinanden.

Jeg har meldt ud, at hvis jeg skal møde ham, så føler jeg mig presset til at genoptage vores klubliv, ganske vist blot som kaffeklub, men alligevel vil det være mod min overbevisning, men hvis det er det, han har brug for?
Men det er farligt...
...og midt i den passionerede samtale om dette, faldt ordene fra ham: "Hvis vi ikke kan gøre det sammen, kan det jo ende med, at jeg må gøre det på egen hånd"
Han mener ikke som single, det ved jeg, men blot med min accept. Ikke seksuelt men blot på inspirationsplanet.

Så jeg skal stå og vinke med et barn på armen, mens han hopper i bilen og kører i klub????
Er det at finde en løsning sammen??

Nej!


Og Han ønsker ikke, at jeg tager med mod min vilje.

Og jeg er såret over, at han ikke tager mod dette "offer".

Og jeg har ikke lyst til at "ydmyge" mig yderligere og med mine ønsker afsløre, at jeg er et helt andet sted, at jeg ville åbne op overfor "slavinde-tanken", samtidig med at han "bare" vil ud i Miljøet igen.

Jeg har oplevet store emotionelle og seksuelle svigt før i livet, massiv utroskab under graviditet og som nygift, og min angst for gentagelse er heller ikke en lille faktor. Og denne jalousi provokerer ham.

Kan enderne mødes?
Og skal de det?

eden

Bristede bObler

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så trist og ulykkelig, som jeg er idag. Jeg er desperat ulykkelig, og der er intet, jeg kan stille op.

Min Elskede har fortalt mig, at han ikke kan rumme Universet i denne tid.
At han har mistet gejsten og ikke har lyst.
Til det og lidt til mig.

Det hele er eksploderet siden i aftes hvor jeg, da vi var gået i seng, gerne ville tale om fantasier og ønsker og drømme for hinanden og det seksuelle - men det er nok nemmere, hvis jeg tilføjer lidt baggrund til hele historien.

Min Elskede og jeg har sammen en fantastisk kærlighed.

Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig at være sammen med andre i hele verden NOGENSINDE.
I`ve been around - jeg har været i seng med mange mænd, været forelsket mange gange og endda også gift før.

Dette er det rigtige. Følelsesmæssigt. Det ved jeg helt ind i maven.

Seksuelt har min Elskede og jeg altid været meget forskellige. På nær vores fælles kærlighed til Universet ( so far ), så er vi langt fra ens:
Hvor jeg er impulsiv og lidenskablig, kan svømme helt væk i øjeblikket, når vi elsker, udtrykker mine lyster og BEGÆRER min Elskede, elsker sex flere gange om ugen og på alle tænkelige og utænkelige måder og steder, og sukker efter ham - jeg mener: når han sidder med bar overkrop, så er jeg FÆRDIG :) - ja så er han langt mere afdæmpet.
Jeg er så smask forelsket i ham stadig, at jeg har været i stand til at se bort fra de ting, jeg i bund og grund savner rigtig meget, og når jeg læser denne blog fra ende til anden, så har jeg måske spundet os begge to ind i et spind af fantasifostre og tornerosedrømme om, hvordan det er IRL.

Tilbage til det håndgribelige.

Ex.
Jeg elsker oralsex - både som giver og modtager.
Det vil måske chokere nogle af jer, men rent faktisk har vi ikke haft oralsex i 4 år, og alt i alt har jeg kun fået det 1 gang af ham i alle vores år sammen.
Og det var ikke en succes. Det er altså svært at nyde, når man ved, ens Elskede ikke kan lide det.
Min Elskede har altid været åben omkring, at det ikke siger ham noget - her også både som giver og modtager, men jeg har forsøgt at give det alligevel - indtil jeg gik kold på den manglende respons.

..og jeg indstillede mig på at undvære, for jeg elsker ham jo så højt. Så uendeligt højt.
Og jeg har også accepteret, at det ofte er mig, der tager initiativet.
Og udtykker ønsker og fantasier for vores lege.
For det har han, når ret skal være ret, ikke været særlig god til.
Og alligvel er han jo min Herre, ham der ejer mig, ham der kan gøre mig svag i knæene og få mig til at se ned.

Så da jeg igår ville tale om den snarlige weekend sammen, hvilke piske jeg ikke har mærket længe, at jeg vil gøre et forsøg på at få ham til at komme i min mund, forsøge at dæmpe min naturlige trodsighed i længere tid...
Så siger han, at han har mistet gejsten. At legen altid er på mine præmisser.

Jamen for helvede.

Der er intet, jeg ønsker mere, end at han melder sig ind i kampen, udtrykker ønsker og begær, overrasker mig og leger med mig - uden jeg skal gøre noget.
Men når han er passiv, så dømmer han jo automatisk mig til at være aktiv.

..eller undvære..

..og det er altså rigtig svært at være ejet, submissiv, masochist, når man samtidig skal bestemme menuen...


Og så lige pludselig, så vælter det hele op i mig.

Jeg savner oralsex.
Jeg savner at mærke en pik helt ned i halsen.
Jeg savner at have et hoved mellem benene.
Jeg savner at blive overrasket.
Jeg vil så satans gerne begæres og længes efter og behøves og trænges til.
Lege uden at vide hvad der skal ske.


..og det oplever jeg ikke.

Hans afdæmpethed gør mig usikker og tvivlende og genert.
Og kejtet.

Jeg græder stille og konstant, når jeg læser jeres blogs om mænd, der elsker at give deres kvinder oralsex, udtænker planer og begærer!!
Jeg mener virkelig: Tårene løber ned af mine kinder.
Jeg er så ulykkeligt misundelig.

Når jeg vender mig om og ser på os, så er det seksuelle bristet. Og de glimt af perfekt S/m, der har eksisteret, de har formået at opretholde min idealverden.

For jeg elsker ham jo. Og respekterer ham lidt mindre.

Og jeg vil. VIL! VIL! VIL! IKKE undvære Universet.
Det er min rygrad, mit drive og min rolle. Og jeg ønsker aldrig mere at undvære det. Vi er helt sammensmeltet. Mig og det.

..og lige nu er der to ting, der ikke er lighedstegn mellem: Ham og det.

Bliver jeg med tiden tvunget til at vælge, så vælger jeg Universet. No doubt.

Kommer det mon så vidt?

Lyset er blevet slukket. Hjælp..

eden

Så tæt på

Var ude og spise med en rigtig god veninde.

Vi sidder og taler om vores respektive, og jeg nævner selvfølgelig min Elskede.

Helt naturligt kommer vi ind på hver vores historie om, hvordan vi mødte dem, et emne vi har talt om før, og lige inden jeg skal til at fortælle vores aftalte og ufarlige "mødte hinanden hos fælles venner bla bla.." version, holder jeg inde et par sekunder og overvejer.

Skal? Skal ikke?

Er hun klar til at fordøje S/m-klubber, og at "Dem" med eet pludselig er "os"?

Jeg valgte vanillavejen.

Men måske næste gang hun er klar.

Og jeg er?

eden

Sommerfugle i maven

Så er den næste weekend uden børn arrangeret.
I forbindelse med et par andre events har vi planlagt det sådan, at vi rent faktisk er kun os selv herhjemme i 2 døgn.

Med 2 afstikkere til verden udenfor vel og mærke...

Og jeg ved snart ikke, hvem der glæder sig mest.

(mig)

Uh! Jeg glæder mig allerede til at larme!
Væk med undercover S/m for et par dages bemærkning.

Der er et par ting, jeg har på tapetet, som jeg vil tale med den Elskede om at afprøve - hvis jeg må.
Men med hele 2 aftener til at lege i, så er der masser af tid til at komme hele repetoiret og hele følelsesregistret igennem og komme sikkert hjem igen.

De sidste par aftener har jeg været alene af arbejdsmæssige årsager, og det har givet mig rig mulighed for at gennemtrevle nettet for inspiration, når der var ro i huset.
Elsker at studere billeder og læse, hvad andre tænder på.
Jeg er ikke så meget for at beskrive VORES lege på skrift: synes ofte det ser så fladt og tomt ud og lidt fjollet.
Beskriver slet ikke hvor fantastisk det er i praksis..hvad det er, vi gør og føler og oplever.

To ting er sikre: Depeche Mode skal på replay ( sidste gang var det Queen ), og i timerne op til vil jeg føle mig som en nyforelsket nervøs tøs på vej til en fantastisk date.
Det er jo det fantastiske ved Universet: Smask! Og man er sendt direkte tilbage til den boblende første tid sammen.
Aldrig er det ens.
ALTID er det nyt.

Jeg får stadig helt ondt i maven ved tanken om, hvis jeg aldrig havde turde.
Havde nøjes med. Fundet mig i. Affundet mig med. Negligeret. Benægtet. Set bort fra.

Gys.

Et helt liv uden Universet.

Nej.

Glæder mig til vores weekend.

...og alle de andre, der følger.

eden