Vores spisebord

Vi har det skønneste spisebord.

Det er skønnet til at være næsten 100 år gammelt.
Massivt, rustikt almuestil.
Det vejer godt til. Da vi flyttede ind, skulle der 4 mand til at løfte og placere det.
Der er plads til 12 omkring det uden problemer - og så er det helt perfekt til een helt speciel ting: Mig.

Jeg har stået for bordenden med benene spredt ud til siden og bundet fast til hver sit bordben. Fuldstændig blottet og tilgængelig.

Jeg har ligget på ryggen med bøjede spredte knæ, der er suret sammen med min læg og fikseret på bordpladen, med håndledene i manchetter og behændigt strakt op over mit hoved og fikseret. I denne stilling er hele min krop til rådighed.

Jeg har ligget med bagdelen helt ud til kanten og fødderne forsigtigt placeret på gulvet, iklædt høje hæle så jeg kan nå..og kan nås.

Jeg har ligget tværs hen over bordet med samlede ben, indhyllet i reb og kæder. Oplagt til endefulde.

Forsvarsløs overfor spanskrør og piske, legetøj, is, stearin, min Herres hænder og pik og andre vidunderlige ting, der sender mig derud....

Uanset styrken i legen, så rokker bordet sig ikke ud af stedet, og hver plet der skulle komme af sved, stearin, olie...lægger kun et ekstra lag af patina i træet.

I dagligdagen kigger vi ofte på hinanden over bordet og husker. Og glæder os.

Af og til rødmer jeg endda.

eden