Hvordan kan det så lade sig gøre?

Har surfet lidt rundt i det digitale Univers, og er faldet over diverse blogs og hjemmesider og fora der omhandler dette.Og faldt over en debat, der omhandlede emnet ejerskab/slavinde.
Det har jeg en helt klar holdning til - og det er en holdning, vi er fælles om herhjemme.
Jeg er ejet! No doubt.
Jeg er min Herres kvinde!
Hvis jeg ikke var Hans, så eksisterede Hans rolle ikke. Ihvertfald ikke med mig. Og min rolle er kun eksisterende pga. Ham.Jeg er 50% af dette ejerskab, dette forhold, og det gør mig uundværlig. Et ejerskab der ikke er beseglet via kontrakt, underskrifter eller dogmer. Det er udelukkende beseglet af ønske, lyst og en læderrem om min ankel, der sidder så tilpas stram, at jeg altid fornemme den.Jeg har selv ønsket det på den måde, og jeg har selv taget den på.
Den er beseglet gennem de daglige blikke og de strømme, der flyder under vores daglidag.
Men jeg er ikke Slavinde. Min vilje er ikke i hans hænder non stop.
Vi er ikke til Gammeldags Afstraffelse eller DD, eller 24/7 i fuld potens - vi ydmyger ikke og Respekt er det gennemgående tema.
Men jeg nyder at være ejet.
Jeg nyder at være hans Kvinde og ejendom. Jeg nyder, at have den lyst til at se ned, rødme, vide jeg er hans, og at han kan gøre med mig, hvad han har lyst til.
Og det han har lyst til, det er altid i sidste ende det, jeg har lyst til.
Eller også får jeg det.
Eller også giver det mig lyst, at han har det...

Men hvor er så Dominans-delen, kan man spørge, når vi gør det på denne måde?

Jamen den ligger bla. i, at når jeg har sagt stop, mæt af smerte og lyst, underdanighed og med jetlag efter en tur ud i Universet - så læser han mig og ved, når en grænse skal overskrides eller undgås. Ved når et nej er et nej, der kan blive et ja...
Når vi går tur, så holder han mig om håndledet.
Han kan til enhver tid intage min krop og min sjæl.

Vi finder hele tiden nye horisonter der skal nås sammen.

Men jeg er ikke Slavinde.
Jeg er en ejet Kvinde.

eden