Hvor er de henne?

Alle de andre par, der er som os.
Der har børn, job, vasker tøj og besøger venner og familie.

Og som er fuldblods S/m`ere..

Det er ikke så ofte, vi får leget i denne tid, men det ændrer ikke ved, at den del af mig lever i bedste velgående.
Universet er ikke afhængig af kvantiteten af seancer men i højeste grad af kvaliteten.

Når jeg hører andre kvinder fortælle om deres bedste venner, der "ved alt om dem og kender til alt om det, der sker i deres liv..", så føler jeg mig anderledes.

Mine veninder kender mig rigtig godt - kender til alle mine tanker og al min usikkerhed, når det kommer til børneopdragelse, karriere, stress, parforhold, opsparing til konfirmationen næste år og tid til rengøring etc.

Men hvad med den super store del af mig, der er ejet??
Hvad med den del af mit liv, hvor vi befinder os i Universet?

Mange mennesker har en mærkværdig blokering mod at kende til hinandens seksuelle liv: Jo mindre de ved jo bedre, det kommer ikke andre ved, det hører til privatlivet.

Det er meget muligt, men seksualitet er jo ikke blot penetration og udløsning, en handling 3 gange om ugen, når børnene sover.

Eller er det kun mig, der tænker sådan, fordi min seksualitet er så meget andet?
Det får mig til at føle mig småperverteret, når jeg savner at dele den del af mit liv med andre.
Det er jo ikke fordi, jeg har bevhov for at deltage i orgier, vælte mig i andres seksuelle behov og lade det dominere samtlige samtaler.
Der er heller ingen på mit job, der skal vide, at deres leder er ejet.

Men jeg tænker af og til, når jeg sidder og drikker kaffe med en veninde eller er small talker på Facebook, at de skulle blot vide, at jeg sidder lidt uroligt, fordi jeg har mærker efter spanskrøret på ballerne eller har langærmet bluse på, fordi rebene, der løftede mig til ekstatisk tryghed, har efterladt mærker på mine håndled.

Men det er ikke tanker udsprunget af et behov for at gøre mig sensations-interessant, et "Se hvor kinky jeg er" behov for at være interessant.

Jeg savner blot, at mine nærmeste venner kender MIG.

Før i tiden, før de mindste af børnene, der kendte vi mange fra Miljøet, vi færdedes i klub miljøet og havde en stor berøringsflade med mennesker som os.
Vi delte ikke hinanden men talte med med mennesker, der vidste, hvad vi nød og forstod det.

Tiden har gjort, at tiden til dette ikke er der mere.

Men vi savner venner, der er som os.
Man kan da sagtens deltage i fødselsdagsfester hos hinanden, selvom man dyrker S/m på andre tidspunkter.

Hvis I der læser med skulle have det på samme måde, savne venskaber i Miljøet, hvor man på platonisk vis kan være sammen om det at være ejer og ejet, så skriv gerne.

eden