Jeg bryder mig ikke særlig meget om sommerperioden.
Mit temperament og min sjæl fungerer i langt højere grad, når det er koldt og mørkt udenfor, og jeg kan tænde stearinlys kl. fem om eftermiddagen.
Selvfølgelig nyder jeg også en lang sommeraften med hvidvin på terassen, Sankt Hans og sommerferien, men helt ærlig..
Det er for varmt.
Det er for lyst. Og for længe.
Jeg elsker det mørke og trygge og jubler ikke spor, når jeg ikke længere kan gå med støvler og masser af tørklæder.
Når de fleste andre mennesker sukker over, at nu kommer efteråret og den lange vinter, så nyder jeg tanken om smukke farver, nøgne landskaber og finder frydefuldt min indre huleboer frem igen.
Det er også nemmere at liste tidligere i seng med den Elskede, når det er mørkt.
eden
onsdag den 24. juni 2009
tirsdag den 16. juni 2009
søndag den 14. juni 2009
Pas på med at spørge..
...det kan være du får mere af vide, end du ønsker...
For et par uger siden var Herren og jeg til fødselsdag hos en nær ven.
Da vi når til kaffen, henter jeg en dejlig kop kaffe og lidt kager til min Elskede og går ud med dem til ham i solen.
En anden af gæsterne bemærker min gestus og griner lidt bøvet:
"Hende har du opdraget godt - hvordan gør du?"
Min Elskede svarer, mens han smiler:
"Er du sikker på, du vil vide det?"
Det ville han ikke.
eden
For et par uger siden var Herren og jeg til fødselsdag hos en nær ven.
Da vi når til kaffen, henter jeg en dejlig kop kaffe og lidt kager til min Elskede og går ud med dem til ham i solen.
En anden af gæsterne bemærker min gestus og griner lidt bøvet:
"Hende har du opdraget godt - hvordan gør du?"
Min Elskede svarer, mens han smiler:
"Er du sikker på, du vil vide det?"
Det ville han ikke.
eden
lørdag den 13. juni 2009
Reflektioner
Da jeg i sin tid sprang ud i Universet, havde jeg haft et seksualliv i mange år.
Jeg havde prøvet lidt af hvert, forskellige måder at gøre lidt af hvert på, og jeg havde også udforsket begge køn for at finde min plads i seksualitetens skønne verden.
Jeg føler selv, at jeg havde prøvet mig frem fra det almindelige, gennem det mere udforskende for til sidst at finde min plads som ejet.
Det tog mig 15 år.
Så for et stykke tid siden en Dr2-tema om unge og seksualitet.
Jeeeeeesus.
I en alder af 17 har de eksperimenteret med analsex, stillinger kopieret fra pornofilm og trekanter.
De har leget rollelege, haft blind dates og klart defineret, hvad de søger hos en partner.
Hvad har de tilbage at udforske?
Hvor vildt skal det være, for at de finder det spændende som 20 årige?
Hvordan kan man finde sit eget hjørne, når man ikke har inspiceret hele rummet først?
Måske jeg er langt mere sat, end jeg ønsker at være, men hvad er der tilbage?
eden
Jeg havde prøvet lidt af hvert, forskellige måder at gøre lidt af hvert på, og jeg havde også udforsket begge køn for at finde min plads i seksualitetens skønne verden.
Jeg føler selv, at jeg havde prøvet mig frem fra det almindelige, gennem det mere udforskende for til sidst at finde min plads som ejet.
Det tog mig 15 år.
Så for et stykke tid siden en Dr2-tema om unge og seksualitet.
Jeeeeeesus.
I en alder af 17 har de eksperimenteret med analsex, stillinger kopieret fra pornofilm og trekanter.
De har leget rollelege, haft blind dates og klart defineret, hvad de søger hos en partner.
Hvad har de tilbage at udforske?
Hvor vildt skal det være, for at de finder det spændende som 20 årige?
Hvordan kan man finde sit eget hjørne, når man ikke har inspiceret hele rummet først?
Måske jeg er langt mere sat, end jeg ønsker at være, men hvad er der tilbage?
eden
Kan man det?
Vi drømmer om et barn til.
Vi har været meget tilbageholdende med S/m, de 2 gange jeg har været gravid med vores 2 fælles børn.
Næste gang vil jeg ikke tilsidesætte Universet undervejs.
Men hvordan gør man?
eden
Vi har været meget tilbageholdende med S/m, de 2 gange jeg har været gravid med vores 2 fælles børn.
Næste gang vil jeg ikke tilsidesætte Universet undervejs.
Men hvordan gør man?
eden
Hvordan gør I?
Nu har jeg efterhånden gennem de sidste mange år læst og fulgt blogs fra mange forskellige mennesker i Universet, og jeg nyder at læse om og følge med i, hvordan andre udøver S/m, tænker og nyder.
Rigtig mange har børn, kan jeg læse mellem linierne. Og mange også små børn som vi
Det sætter sine helt naturlige begrænsninger på antallet af aftener, hvor vi helt kan fordybe os i Universet.
Vi er aldrig vanila,når vi elsker; aldrig er rollefordelingen til diskussion, altid er der en detalje, der afslører vores kærlighed til S/m og giver lige det tvist, der gør forskellen.
Det andet er ikke interessant.
Men pisken er fremme med længere intervaller og de aftener, hvor vi kan give os helt hen i bondage, og hvor jeg er ude og vende i space, de er ikke så hyppige.
Og når vi endelig har en aften alene, så er de længe ventede og helt fantastiske.
Men når jeg læser andres blogs, så lyder det ofte som, at der er børn i huset, mens der leges?
Og måske endda flere partnere.
Hvordan kan det lade sig gøre med børn i huset?
Hvordan kan man give slip?
Set fra mit hjørne af sofaen, så er børn hjemme og seancer to totalt uforenlige størrelser både etisk og praktisk set.
Der er nok mange måder at leve vores typer liv, men vores børn, der er i alle aldre, de kender ikke til Universet.
Vi er åbne om seksualitet og også om de mere marginale relevanser, men det er ikke noget, vi erkender, vi er til overfor dem.
Har tænkt over, om det kan tolkes som skam.
Ikke på vilkår.
Jeg er STOLT af at være ejet og over min seksualitet.
Men de skal ikke vide alt.
S/m er ikke for børn, og det ville være ekstremt modbydeligt at dele den del af mit liv med dem.
Men hvordan gør I?
eden
Rigtig mange har børn, kan jeg læse mellem linierne. Og mange også små børn som vi
Det sætter sine helt naturlige begrænsninger på antallet af aftener, hvor vi helt kan fordybe os i Universet.
Vi er aldrig vanila,når vi elsker; aldrig er rollefordelingen til diskussion, altid er der en detalje, der afslører vores kærlighed til S/m og giver lige det tvist, der gør forskellen.
Det andet er ikke interessant.
Men pisken er fremme med længere intervaller og de aftener, hvor vi kan give os helt hen i bondage, og hvor jeg er ude og vende i space, de er ikke så hyppige.
Og når vi endelig har en aften alene, så er de længe ventede og helt fantastiske.
Men når jeg læser andres blogs, så lyder det ofte som, at der er børn i huset, mens der leges?
Og måske endda flere partnere.
Hvordan kan det lade sig gøre med børn i huset?
Hvordan kan man give slip?
Set fra mit hjørne af sofaen, så er børn hjemme og seancer to totalt uforenlige størrelser både etisk og praktisk set.
Der er nok mange måder at leve vores typer liv, men vores børn, der er i alle aldre, de kender ikke til Universet.
Vi er åbne om seksualitet og også om de mere marginale relevanser, men det er ikke noget, vi erkender, vi er til overfor dem.
Har tænkt over, om det kan tolkes som skam.
Ikke på vilkår.
Jeg er STOLT af at være ejet og over min seksualitet.
Men de skal ikke vide alt.
S/m er ikke for børn, og det ville være ekstremt modbydeligt at dele den del af mit liv med dem.
Men hvordan gør I?
eden
Og de levede lykkeligt
Jeg mødte min Herre i SMil.
Jeg er selv af den overbevisning, at det var ment to be.
Vi meldte os tilfældigt ind den samme aften, og kun ganske få faktorer gjorde, at vi ikke gik hjem sammen den dag.
Med fare for at lyde banal, så husker jeg ganske tydeligt, første gang jeg så ham.
Hans smil var så eventryligt dejligt, og jeg følte mig tryg på en sær måde.
Vi talte også ganske kort sammen, hvor vi præsenterede os, men en anden kvinde var noget mere fremfusende end mig, så jeg trak mig.
Han har dog senere hen fortalt mig, at han ikke slap mig med øjnene, og af omveje fik han opsnappet, at jeg ville komme igen den førstkommende tirsdag.
Men det gjorde jeg ikke. Noget kom i vejen. Og vores veje krydsedes ikke de næste mange gange, jeg dukkede op.
3 måneder senere oprettede jeg en profil på et S/m-site, og som så mange andre kvinder nok har erfaret, så kom der rigtig mange breve af tvivlsom karakter.
Men 1 brev fangede min opmærksomhed ved sin helt enkle overskrift:
"Jeg følte bare, jeg måtte skrive til dig"
Og der var han.
Hans smil nåede helt fra det lidt utydelige billede og ud til mig i min stue og varmede mig.
Han havde ikke genkendt mig på billedet, og selvom jeg ikke var dukket op den tirsdag, havde han ofte tænkt på mig.
Samme dag talte vi sammen over msn, næste dag i telefon, og 2 dage efter mødtes vi første gang.
Denne juli har vi været gift i 4 år.
eden
Jeg er selv af den overbevisning, at det var ment to be.
Vi meldte os tilfældigt ind den samme aften, og kun ganske få faktorer gjorde, at vi ikke gik hjem sammen den dag.
Med fare for at lyde banal, så husker jeg ganske tydeligt, første gang jeg så ham.
Hans smil var så eventryligt dejligt, og jeg følte mig tryg på en sær måde.
Vi talte også ganske kort sammen, hvor vi præsenterede os, men en anden kvinde var noget mere fremfusende end mig, så jeg trak mig.
Han har dog senere hen fortalt mig, at han ikke slap mig med øjnene, og af omveje fik han opsnappet, at jeg ville komme igen den førstkommende tirsdag.
Men det gjorde jeg ikke. Noget kom i vejen. Og vores veje krydsedes ikke de næste mange gange, jeg dukkede op.
3 måneder senere oprettede jeg en profil på et S/m-site, og som så mange andre kvinder nok har erfaret, så kom der rigtig mange breve af tvivlsom karakter.
Men 1 brev fangede min opmærksomhed ved sin helt enkle overskrift:
"Jeg følte bare, jeg måtte skrive til dig"
Og der var han.
Hans smil nåede helt fra det lidt utydelige billede og ud til mig i min stue og varmede mig.
Han havde ikke genkendt mig på billedet, og selvom jeg ikke var dukket op den tirsdag, havde han ofte tænkt på mig.
Samme dag talte vi sammen over msn, næste dag i telefon, og 2 dage efter mødtes vi første gang.
Denne juli har vi været gift i 4 år.
eden
lørdag den 6. juni 2009
6 år
Om ganske få uger er det 6 år siden, jeg første gang turde tænke tanken til ende.
6 år siden jeg officielt blev til noget andet. Til noget mere. Til fulde.
eden
6 år siden jeg officielt blev til noget andet. Til noget mere. Til fulde.
eden
Hvor er de henne?
Alle de andre par, der er som os.
Der har børn, job, vasker tøj og besøger venner og familie.
Og som er fuldblods S/m`ere..
Det er ikke så ofte, vi får leget i denne tid, men det ændrer ikke ved, at den del af mig lever i bedste velgående.
Universet er ikke afhængig af kvantiteten af seancer men i højeste grad af kvaliteten.
Når jeg hører andre kvinder fortælle om deres bedste venner, der "ved alt om dem og kender til alt om det, der sker i deres liv..", så føler jeg mig anderledes.
Mine veninder kender mig rigtig godt - kender til alle mine tanker og al min usikkerhed, når det kommer til børneopdragelse, karriere, stress, parforhold, opsparing til konfirmationen næste år og tid til rengøring etc.
Men hvad med den super store del af mig, der er ejet??
Hvad med den del af mit liv, hvor vi befinder os i Universet?
Mange mennesker har en mærkværdig blokering mod at kende til hinandens seksuelle liv: Jo mindre de ved jo bedre, det kommer ikke andre ved, det hører til privatlivet.
Det er meget muligt, men seksualitet er jo ikke blot penetration og udløsning, en handling 3 gange om ugen, når børnene sover.
Eller er det kun mig, der tænker sådan, fordi min seksualitet er så meget andet?
Det får mig til at føle mig småperverteret, når jeg savner at dele den del af mit liv med andre.
Det er jo ikke fordi, jeg har bevhov for at deltage i orgier, vælte mig i andres seksuelle behov og lade det dominere samtlige samtaler.
Der er heller ingen på mit job, der skal vide, at deres leder er ejet.
Men jeg tænker af og til, når jeg sidder og drikker kaffe med en veninde eller er small talker på Facebook, at de skulle blot vide, at jeg sidder lidt uroligt, fordi jeg har mærker efter spanskrøret på ballerne eller har langærmet bluse på, fordi rebene, der løftede mig til ekstatisk tryghed, har efterladt mærker på mine håndled.
Men det er ikke tanker udsprunget af et behov for at gøre mig sensations-interessant, et "Se hvor kinky jeg er" behov for at være interessant.
Jeg savner blot, at mine nærmeste venner kender MIG.
Før i tiden, før de mindste af børnene, der kendte vi mange fra Miljøet, vi færdedes i klub miljøet og havde en stor berøringsflade med mennesker som os.
Vi delte ikke hinanden men talte med med mennesker, der vidste, hvad vi nød og forstod det.
Tiden har gjort, at tiden til dette ikke er der mere.
Men vi savner venner, der er som os.
Man kan da sagtens deltage i fødselsdagsfester hos hinanden, selvom man dyrker S/m på andre tidspunkter.
Hvis I der læser med skulle have det på samme måde, savne venskaber i Miljøet, hvor man på platonisk vis kan være sammen om det at være ejer og ejet, så skriv gerne.
eden
Der har børn, job, vasker tøj og besøger venner og familie.
Og som er fuldblods S/m`ere..
Det er ikke så ofte, vi får leget i denne tid, men det ændrer ikke ved, at den del af mig lever i bedste velgående.
Universet er ikke afhængig af kvantiteten af seancer men i højeste grad af kvaliteten.
Når jeg hører andre kvinder fortælle om deres bedste venner, der "ved alt om dem og kender til alt om det, der sker i deres liv..", så føler jeg mig anderledes.
Mine veninder kender mig rigtig godt - kender til alle mine tanker og al min usikkerhed, når det kommer til børneopdragelse, karriere, stress, parforhold, opsparing til konfirmationen næste år og tid til rengøring etc.
Men hvad med den super store del af mig, der er ejet??
Hvad med den del af mit liv, hvor vi befinder os i Universet?
Mange mennesker har en mærkværdig blokering mod at kende til hinandens seksuelle liv: Jo mindre de ved jo bedre, det kommer ikke andre ved, det hører til privatlivet.
Det er meget muligt, men seksualitet er jo ikke blot penetration og udløsning, en handling 3 gange om ugen, når børnene sover.
Eller er det kun mig, der tænker sådan, fordi min seksualitet er så meget andet?
Det får mig til at føle mig småperverteret, når jeg savner at dele den del af mit liv med andre.
Det er jo ikke fordi, jeg har bevhov for at deltage i orgier, vælte mig i andres seksuelle behov og lade det dominere samtlige samtaler.
Der er heller ingen på mit job, der skal vide, at deres leder er ejet.
Men jeg tænker af og til, når jeg sidder og drikker kaffe med en veninde eller er small talker på Facebook, at de skulle blot vide, at jeg sidder lidt uroligt, fordi jeg har mærker efter spanskrøret på ballerne eller har langærmet bluse på, fordi rebene, der løftede mig til ekstatisk tryghed, har efterladt mærker på mine håndled.
Men det er ikke tanker udsprunget af et behov for at gøre mig sensations-interessant, et "Se hvor kinky jeg er" behov for at være interessant.
Jeg savner blot, at mine nærmeste venner kender MIG.
Før i tiden, før de mindste af børnene, der kendte vi mange fra Miljøet, vi færdedes i klub miljøet og havde en stor berøringsflade med mennesker som os.
Vi delte ikke hinanden men talte med med mennesker, der vidste, hvad vi nød og forstod det.
Tiden har gjort, at tiden til dette ikke er der mere.
Men vi savner venner, der er som os.
Man kan da sagtens deltage i fødselsdagsfester hos hinanden, selvom man dyrker S/m på andre tidspunkter.
Hvis I der læser med skulle have det på samme måde, savne venskaber i Miljøet, hvor man på platonisk vis kan være sammen om det at være ejer og ejet, så skriv gerne.
eden
Abonner på:
Opslag (Atom)
