Vores sofaer består af 3 brikse sat sammen, for vi mangler altid siddepladser :)..og madrasserne bliver på god gammeldags vis holdt oppe af lameller.
I julens løb er der blevet hoppet og siddet meget i sofaerne, og een af lamellerne røg så ned.
Den er ikke sat på igen - nu står den nede ved sengen, hvor jeg ligger undergravet af influenza, for den kan altså noget...
Den slår på en fast, dump dejlig måde lidt ala en taws, der trænger igennem både feber og lommetørklæder..og så er ikke iøjnefaldende :)
..og sikke en lyd..
Kan man godt være selvforsynende S/m´er?
eden
søndag den 26. december 2010
lørdag den 25. december 2010
mandag den 20. december 2010
Umuligt at skille ad
Skrev i mit allerførste indlæg, at dette er en blog om S/m, Universet og seksualitet, og at mit liv ellers ikke ville blive nævnt.
Hvor godt er det så lige gået???
Kan vist godt konkludere, at de 2 ting, hvor forskellige de end er, ikke kan skilles ad.
Rar fornemmelse :)
eden
Hvor godt er det så lige gået???
Kan vist godt konkludere, at de 2 ting, hvor forskellige de end er, ikke kan skilles ad.
Rar fornemmelse :)
eden
søndag den 19. december 2010
7 år!
Han og jeg nærmer os vores 7 års dag.
Vi mødte hinanden på noget så glamourøst som Valentines day år 2004.
Sætter min lid til, at den berømte 7 års-krise ER klaret :)
eden
Vi mødte hinanden på noget så glamourøst som Valentines day år 2004.
Sætter min lid til, at den berømte 7 års-krise ER klaret :)
eden
fredag den 17. december 2010
Undercover
I vores familie med mange børn og legekammerater og familieliv og højtlæsning og børn i sengen og forældrearrangementer og kagebagning..og..og..der kan det ofte ( læs altid ) være svært at få sneget lidt Univers ind - og med en teenager i huset er det ikke blevet nemmere, for nu har vi ikke aftenerne mere...
Så det med at sove med manchetter på, have legetøj ( og her mener jeg ikke det fra Fætter BR ) i sengebordet eller montere ting og sager i sengen, det kan bare ikke lade sig gøre!
Så er det, at vi er nødt til at være kreative med de ting, vi omgiver os med, og her der det så, at mit dejlige store turkis multi-mom halstørklæde kommer ind i billedet.
Det er syet sammen og kan snos fire til fem gange om halsen på mig, og så kan det så også andre ting...
...det kan nemlig binde mine hænder sammen på ryggen og samtidig ligge om min hals.
...det kan nå mine fødder og hænder på samme tid.
...det kan blindfolde mig og binde mig på samme tid.
...og på 2 sekunder kan jeg forvandle mig til Mor igen, der bare har det på i sengen, mens jeg læser og ser tv-avis og laver madplan.
Så det med at sove med manchetter på, have legetøj ( og her mener jeg ikke det fra Fætter BR ) i sengebordet eller montere ting og sager i sengen, det kan bare ikke lade sig gøre!
Så er det, at vi er nødt til at være kreative med de ting, vi omgiver os med, og her der det så, at mit dejlige store turkis multi-mom halstørklæde kommer ind i billedet.
Det er syet sammen og kan snos fire til fem gange om halsen på mig, og så kan det så også andre ting...
...det kan nemlig binde mine hænder sammen på ryggen og samtidig ligge om min hals.
...det kan nå mine fødder og hænder på samme tid.
...det kan blindfolde mig og binde mig på samme tid.
...og på 2 sekunder kan jeg forvandle mig til Mor igen, der bare har det på i sengen, mens jeg læser og ser tv-avis og laver madplan.
onsdag den 8. december 2010
Sko eller skulptur?
...de er da fantastiske :)
De er udformet af den israelske designer Kobe Levi.
Der er flere her:
http://kobilevidesign.blogspot.com/
eden
mandag den 29. november 2010
Ikke godt nok
7 indlæg i dette år, og lige om lidt er det december..
Det kan jeg godt gøre bedre :)
eden
Det kan jeg godt gøre bedre :)
eden
fredag den 26. november 2010
Den lille forskel...
...som bare slet ikke er så lille endda.
Prøv at se for jer, hvordan I har forklaret de indviede af jeres venner om det, at I er til S/m. Og jeg mener ikke bare sådan spice-it-up-hygge-dasken, men S/m som en livsstil, et behov og en trang og nødvendighed.
Hvilke ord brugte I til at beskrive, de følelser S/m indeholder for jer - og hvordan forklarede I forskellen på det at blive slået eller slå sig med den smerte, man føler, når man leger?
Med den dybde og de følelser det medfører?
Alle os fra Universet har med sikkerhed også mødt de fordomme, der følger med det, at være til noget mere - og forskellen mellem før, man erkendte det og efter, den er jo soleklar for os.
Jeg har mødt fordomme. Jeg har også mødt forståelse og rummelighed. En tidligere veninder udtrykte endda, at jeg fandt mig selv og roen, da jeg "sprang" ud af vanilla-skabet.
Men jeg har også mødt bemærkninger som, at jeg ikke kunne være helt normal, var psykisk syg eller sågar en freak, der tilsyneladende tændte på vold og grænseoverskridende adfærd?? - og overfor disse udtalelser og mennesker, er det svært at beskrive, hvad der er så fantastisk, for det er jo så logisk, at det bare er fantastisk?
Men det sidste 1½ år har for mig bevirket, at jeg for første gang helt ind i knoglerne kan mærke, hvor stor forskellen er på S/m og så det at opleve overgreb.
Det kræver jo, at I kære læsere, har fulgt med her i mit Univers, men jeg har virkelig fået en indsigt i, hvori den største forskel ligger:
Det kan siges med 1 ord:
TILLID.
Ja - selvfølgelig skal man have smag for S/m, man skal have defineret lidt roller, og bla bla bla - men intet af dette kommer i spil, hvis der ikke er....tillid!
Jeg har jo - so to speak - været dobbelt ramt, fordi den der udførte overgrebet, også var Ham. Min Herre. Min mand. Min dengang knap så gode halvdel :)
Så det menneske, jeg viste den største tillid i verden, var også det menneske, der fuldstændigt smadrede den.
Det sted, jeg skulle være allermest tryg, var med eet det sted, hvor jeg var allermest...det modsatte.
I sidder allesammen og nikker og tænker, at selvfølgelig er tillid det centrale, og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den fysiske og psykiske dominans udøves,alt efter om der er tale om overgreb eller leg - men nu hvor jeg har stået i begge situationer - og er kommet ud på den anden siden, så har den STORE forskel aldrig været tydeligere for mig.
eden
Prøv at se for jer, hvordan I har forklaret de indviede af jeres venner om det, at I er til S/m. Og jeg mener ikke bare sådan spice-it-up-hygge-dasken, men S/m som en livsstil, et behov og en trang og nødvendighed.
Hvilke ord brugte I til at beskrive, de følelser S/m indeholder for jer - og hvordan forklarede I forskellen på det at blive slået eller slå sig med den smerte, man føler, når man leger?
Med den dybde og de følelser det medfører?
Alle os fra Universet har med sikkerhed også mødt de fordomme, der følger med det, at være til noget mere - og forskellen mellem før, man erkendte det og efter, den er jo soleklar for os.
Jeg har mødt fordomme. Jeg har også mødt forståelse og rummelighed. En tidligere veninder udtrykte endda, at jeg fandt mig selv og roen, da jeg "sprang" ud af vanilla-skabet.
Men jeg har også mødt bemærkninger som, at jeg ikke kunne være helt normal, var psykisk syg eller sågar en freak, der tilsyneladende tændte på vold og grænseoverskridende adfærd?? - og overfor disse udtalelser og mennesker, er det svært at beskrive, hvad der er så fantastisk, for det er jo så logisk, at det bare er fantastisk?
Men det sidste 1½ år har for mig bevirket, at jeg for første gang helt ind i knoglerne kan mærke, hvor stor forskellen er på S/m og så det at opleve overgreb.
Det kræver jo, at I kære læsere, har fulgt med her i mit Univers, men jeg har virkelig fået en indsigt i, hvori den største forskel ligger:
Det kan siges med 1 ord:
TILLID.
Ja - selvfølgelig skal man have smag for S/m, man skal have defineret lidt roller, og bla bla bla - men intet af dette kommer i spil, hvis der ikke er....tillid!
Jeg har jo - so to speak - været dobbelt ramt, fordi den der udførte overgrebet, også var Ham. Min Herre. Min mand. Min dengang knap så gode halvdel :)
Så det menneske, jeg viste den største tillid i verden, var også det menneske, der fuldstændigt smadrede den.
Det sted, jeg skulle være allermest tryg, var med eet det sted, hvor jeg var allermest...det modsatte.
I sidder allesammen og nikker og tænker, at selvfølgelig er tillid det centrale, og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den fysiske og psykiske dominans udøves,alt efter om der er tale om overgreb eller leg - men nu hvor jeg har stået i begge situationer - og er kommet ud på den anden siden, så har den STORE forskel aldrig været tydeligere for mig.
eden
søndag den 7. november 2010
Op til overfladen
Det går godt!
Efter en periode med total nulstilling af både samliv og psyke, så går det nu rigtig godt.
Jeg er glad igen, og jeg er glad for vores liv. Jeg er igang med et forløb, og Han er færdig med sit, og det hjælper altså.
Vi har sex, og vi har god sex.
Vi har ikke lange seancer, men vi har elementer..I ved..en hånd på struben, kontrol af åndédræt, smerte..
Vi kaster ikke om os med kontrakter og bøger og vilde oplevelser, men vi er sammen...sammen som i sammen.
Vi er ved at planlægge 1½ døgn sammen alene. Hvor der måske skal ske lidt.
De sidste dage, vi var alene, der sov vi. Så film. Spiste. Gik ture med hunden. Sov med katte på dynen.
Nu er der vist råd til lidt af det sjove igen...
eden
Efter en periode med total nulstilling af både samliv og psyke, så går det nu rigtig godt.
Jeg er glad igen, og jeg er glad for vores liv. Jeg er igang med et forløb, og Han er færdig med sit, og det hjælper altså.
Vi har sex, og vi har god sex.
Vi har ikke lange seancer, men vi har elementer..I ved..en hånd på struben, kontrol af åndédræt, smerte..
Vi kaster ikke om os med kontrakter og bøger og vilde oplevelser, men vi er sammen...sammen som i sammen.
Vi er ved at planlægge 1½ døgn sammen alene. Hvor der måske skal ske lidt.
De sidste dage, vi var alene, der sov vi. Så film. Spiste. Gik ture med hunden. Sov med katte på dynen.
Nu er der vist råd til lidt af det sjove igen...
eden
søndag den 16. maj 2010
Undskyld
Hvis der stadig skulle være nogen læsere af denne blog tilbage, så skal jeg dybt beklage den retning, indholdet har taget.
Jeg erkender, jeg klynker, taler parforhold, har krise, og det bliver tilsyneladende bare ved og ved. Og hvornår er nok nok??
Men det er en side af min identitet som fuldblods S/m-Kvinde, og måske en dag, der igen kommer indlæg om noget seksuelt?
eden
Jeg erkender, jeg klynker, taler parforhold, har krise, og det bliver tilsyneladende bare ved og ved. Og hvornår er nok nok??
Men det er en side af min identitet som fuldblods S/m-Kvinde, og måske en dag, der igen kommer indlæg om noget seksuelt?
eden
Udeblivelsen af et skænderi?
Jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at skændes.
Egentlig har vi nok skændtes løbende i alle de 6 år, vi har været sammen, og jeg har altid set det som et udtryk for, at vores forhold var? kraftfuldt og lidenskabligt.
Uden dale ingen bakker og ingen ekstase uden antiklimaks.
Men jeg er grufuldt klar over, hvornår vi er holdt op med at skændes - og vel og mærke ikke fordi, tingene bare kører.
Vi er nemlig i denne tid stoppet med at skændes.
Det skyldes nok mest mig.
Jeg vælger bevidst ikke at gå ind i noget. Jeg prøver ikke at tale om noget metafysisk men holder mig til det daglige og jordnære. Praktiske.
Mellem os er der nu et stort tomt rum, der før var fyldt op med skiftesvis lykke og vrede, og jeg havde aldrig troet, jeg ville savne en god gammeldags konflikt...
Men jeg ser ingen nytte i at tale om os og vores problemer, for den sti er trådt flad, og når jeg vover det, så føles det som en øm syreflad muskel, der bare skal have ro.
Jeg orker faktisk ikke.
Når jeg ligger i vores seng om aftenen, så ligger jeg og forestiller mig, at Han vender sig mod mig og holder mig hårdt ind til mig.
Jeg længes efter, at han fortæller, at han ikke kan leve uden mig.
Men det er jo nok fordi, at det kan han godt...
Jeg er træt, og jeg undgår de mere tunge emner, for jeg er træt af at bruge al min energi på det, så der intet er tilbage til mine børn.
At vi så lever i et følelsesmæssigt vakuum, det er en ejendommelig livsstil, men jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mine ressourcer omkring det, der bare skal fungere..
Ligesom når man fryser, så regulerer kroppen varmen omkring de vitale organer.
eden
Egentlig har vi nok skændtes løbende i alle de 6 år, vi har været sammen, og jeg har altid set det som et udtryk for, at vores forhold var? kraftfuldt og lidenskabligt.
Uden dale ingen bakker og ingen ekstase uden antiklimaks.
Men jeg er grufuldt klar over, hvornår vi er holdt op med at skændes - og vel og mærke ikke fordi, tingene bare kører.
Vi er nemlig i denne tid stoppet med at skændes.
Det skyldes nok mest mig.
Jeg vælger bevidst ikke at gå ind i noget. Jeg prøver ikke at tale om noget metafysisk men holder mig til det daglige og jordnære. Praktiske.
Mellem os er der nu et stort tomt rum, der før var fyldt op med skiftesvis lykke og vrede, og jeg havde aldrig troet, jeg ville savne en god gammeldags konflikt...
Men jeg ser ingen nytte i at tale om os og vores problemer, for den sti er trådt flad, og når jeg vover det, så føles det som en øm syreflad muskel, der bare skal have ro.
Jeg orker faktisk ikke.
Når jeg ligger i vores seng om aftenen, så ligger jeg og forestiller mig, at Han vender sig mod mig og holder mig hårdt ind til mig.
Jeg længes efter, at han fortæller, at han ikke kan leve uden mig.
Men det er jo nok fordi, at det kan han godt...
Jeg er træt, og jeg undgår de mere tunge emner, for jeg er træt af at bruge al min energi på det, så der intet er tilbage til mine børn.
At vi så lever i et følelsesmæssigt vakuum, det er en ejendommelig livsstil, men jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mine ressourcer omkring det, der bare skal fungere..
Ligesom når man fryser, så regulerer kroppen varmen omkring de vitale organer.
eden
lørdag den 15. maj 2010
Har det ingen ende?
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på og længes efter Universet.
Der er et stort hul i min mave, der bare gror indad..
Han og jeg er som altid, men S/m er ikke en del af vores liv i øjeblikket, og ingen af os tager initiativet til noget mere..mere..
Jo - der har været masser af grunde til stilstand: Nyt job, sygdom i familien, stress, problematikker omkring børnene etc.
Men hvor jeg før hele tiden fik energi af os, det og Universet, så er der nu bare dag på dag..
Men jeg savner det så inderligt, og på trods af, at jeg elsker ham inderligt, så er jeg begyndt at fantasere om...noget andet? En anden?
Selve den tanke er ved at skræmme livet af mig.
Har alle kampene været forgæves?
eden
Der er et stort hul i min mave, der bare gror indad..
Han og jeg er som altid, men S/m er ikke en del af vores liv i øjeblikket, og ingen af os tager initiativet til noget mere..mere..
Jo - der har været masser af grunde til stilstand: Nyt job, sygdom i familien, stress, problematikker omkring børnene etc.
Men hvor jeg før hele tiden fik energi af os, det og Universet, så er der nu bare dag på dag..
Men jeg savner det så inderligt, og på trods af, at jeg elsker ham inderligt, så er jeg begyndt at fantasere om...noget andet? En anden?
Selve den tanke er ved at skræmme livet af mig.
Har alle kampene været forgæves?
eden
søndag den 21. februar 2010
Award
Jeg vil gerne takke for de 2 nomineringer, jeg har fået. Det betyder så meget :)
Jeg har også et indlæg i støbeskeen, men har lidt problemer med at få links til at virke her...
Arbejder på sagen.
eden
Jeg har også et indlæg i støbeskeen, men har lidt problemer med at få links til at virke her...
Arbejder på sagen.
eden
lørdag den 2. januar 2010
Blufærdighed
Jeg har taget et, for mig, rigtig stort skridt og sat et billede af mig selv, eller lidt af mig, på min profil. Det er så meget, jeg tør kaste mig ud af min anonymitet visuelt online so far..og nok alt i alt.
Lidt pudsig tilgang, når jeg samtidig længes efter at integrere min seksualitet med mit civile liv - men det er et spørgsmål om kontrol med hvem, der kigger med her...
Jeg har også tænkt meget over det med at beskrive vores lege og seancer i ord her på bloggen.
Det er ikke fordi, jeg har svært ved at skrive seksuelt, og jeg nyder også at læse om andres oplevelser helt ned til sidste saftige punktum - men når jeg selv forsøger, så virker det bare så ..tomt..så tamt..og ordene kan slet ikke beskrive det fuldt ud: Vores lyst, min liderlighed, mine ord og bevægelser - de befinder sig bare ikke særlig godt på tasterne.
Så mon ikke jeg bare forbliver oppe i den tynde luft, kredser lidt om den varme grød og lader jeres fantasi klare resten?
(..hvad angår vores nytårsnat, så forholder det sig så fantastisk, at vi faldt i søvn inden midnat som den ferieramte børnefamilie, vi jo også er..)
eden
Lidt pudsig tilgang, når jeg samtidig længes efter at integrere min seksualitet med mit civile liv - men det er et spørgsmål om kontrol med hvem, der kigger med her...
Jeg har også tænkt meget over det med at beskrive vores lege og seancer i ord her på bloggen.
Det er ikke fordi, jeg har svært ved at skrive seksuelt, og jeg nyder også at læse om andres oplevelser helt ned til sidste saftige punktum - men når jeg selv forsøger, så virker det bare så ..tomt..så tamt..og ordene kan slet ikke beskrive det fuldt ud: Vores lyst, min liderlighed, mine ord og bevægelser - de befinder sig bare ikke særlig godt på tasterne.
Så mon ikke jeg bare forbliver oppe i den tynde luft, kredser lidt om den varme grød og lader jeres fantasi klare resten?
(..hvad angår vores nytårsnat, så forholder det sig så fantastisk, at vi faldt i søvn inden midnat som den ferieramte børnefamilie, vi jo også er..)
eden
Kontrakt II
Meget passende og metaforisk helt perfekt blev min nye kontrakt færdiggjort og underskrevet i går aftes - 1. januar 2010. Bedre udgangspunkt for et helt nyfødt år kan vist ikke ønskes.
Det er rart at være det sted igen, men jeg havde ikke den samme følelse af andægtighed som ved første kontrakt. Mere end selvfølgelig følelse - en følelse af at sådan skal det være, af at komme hjem?
Samtidig er den lille sorte læderbog, jeg i sin tid købte til formålet, også kommet i brug igen.
Det er rart.
eden
Abonner på:
Opslag (Atom)
