fredag den 26. november 2010

Den lille forskel...

...som bare slet ikke er så lille endda.

Prøv at se for jer, hvordan I har forklaret de indviede af jeres venner om det, at I er til S/m. Og jeg mener ikke bare sådan spice-it-up-hygge-dasken, men S/m som en livsstil, et behov og en trang og nødvendighed.

Hvilke ord brugte I til at beskrive, de følelser S/m indeholder for jer - og hvordan forklarede I forskellen på det at blive slået eller slå sig med den smerte, man føler, når man leger?
Med den dybde og de følelser det medfører?

Alle os fra Universet har med sikkerhed også mødt de fordomme, der følger med det, at være til noget mere - og forskellen mellem før, man erkendte det og efter, den er jo soleklar for os.

Jeg har mødt fordomme. Jeg har også mødt forståelse og rummelighed. En tidligere veninder udtrykte endda, at jeg fandt mig selv og roen, da jeg "sprang" ud af vanilla-skabet.
Men jeg har også mødt bemærkninger som, at jeg ikke kunne være helt normal, var psykisk syg eller sågar en freak, der tilsyneladende tændte på vold og grænseoverskridende adfærd?? - og overfor disse udtalelser og mennesker, er det svært at beskrive, hvad der er så fantastisk, for det er jo så logisk, at det bare er fantastisk?

Men det sidste 1½ år har for mig bevirket, at jeg for første gang helt ind i knoglerne kan mærke, hvor stor forskellen er på S/m og så det at opleve overgreb.
Det kræver jo, at I kære læsere, har fulgt med her i mit Univers, men jeg har virkelig fået en indsigt i, hvori den største forskel ligger:

Det kan siges med 1 ord:

TILLID.

Ja - selvfølgelig skal man have smag for S/m, man skal have defineret lidt roller, og bla bla bla - men intet af dette kommer i spil, hvis der ikke er....tillid!

Jeg har jo - so to speak - været dobbelt ramt, fordi den der udførte overgrebet, også var Ham. Min Herre. Min mand. Min dengang knap så gode halvdel :)
Så det menneske, jeg viste den største tillid i verden, var også det menneske, der fuldstændigt smadrede den.
Det sted, jeg skulle være allermest tryg, var med eet det sted, hvor jeg var allermest...det modsatte.

I sidder allesammen og nikker og tænker, at selvfølgelig er tillid det centrale, og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den fysiske og psykiske dominans udøves,alt efter om der er tale om overgreb eller leg - men nu hvor jeg har stået i begge situationer - og er kommet ud på den anden siden, så har den STORE forskel aldrig været tydeligere for mig.

eden

1 kommentar:

nafrini sagde ...

Jeg er rigtig glad for at det går jer godt og at i er ved at finde tilbage til det univers, samtidig ville jeg hvis jeg havde været en mand taget hatten af for at du skriver ikke kun om hvor dejligt i har det men også skriver om de problemer der har være i jeres forhold, desvære skriver mange kun om det gode, måske føler de og også jeg at vi udleverer vores Herre, men de er jo ikke guder og dermed ikke fejlfri, jeg tror at jeg kan lære lidt af dig og skrive mere åbent om hvad der sker i vores forhold.