Hvor BDSM er et livsvilkår og ikke et krydderi.
Så hvis den del - BDSM - ikke er i zen, så vakler hele ens identitet, og man - jeg - går i mistrivsel.
Denne blog har nu eksisteret i næsten 15 år. Med lange pauser. Og med mange op- og nedture.
Jeg har netop som næsten ved et tilfælde genlæst mine tidligere posts, og det var en bittersød rejse ind i og tilbage til en eden, der kæmpede så indædt for at bevare sit tilhørsforhold til det smukke sorte lysende univers.
Og som gang på gang blev tacklet. Og var udmattet.
For det er også en eden, der var oppe imod faktorer, der ikke kunne besejres.
Det ved jeg nu.
I næsten 20 år elskede jeg en mand, der ikke kunne møde mig og mit. Og hvor jeg nægtede at indse, at det var tilfældet. Og hvor jeg lod dagligdagen tage over for at dække over det faktum.
Nu elsker jeg ham ikke mere, og jeg er gået fra ham.
Men jeg skulle i store træk derud, hvor jeg bogstavlig talt var ved at dø ikke alene fysisk men også mentalt, før jeg kunne tage det endelige skridt og gå.
Og mens jeg kravlede ud af mit døende ægteskab. Mens jeg erkendte, at min Herre ikke er en Herre men i højere grad nok mere lig mig, end jeg (og han) ville indse - så valgte vi i fælleskab, at jeg i denne løsrivelsesproces måtte opsøge andre partnere for at få afløb for min seksualitet.
Reelt var det nok ikke et valg men mere en overlevelsesmekanisme: Jeg var ved at miste mig selv, fordi jeg ikke kunne udleve min BDSM.
For mig er der søvn, sult, tørst - og BDSM.
Efterfølgende må jeg erkende, at jeg ikke kan forstå, hvorfor jeg - en stærk og selvstændig kvinde- lod det gå så vidt, for på trods af, at jeg aldrig tvivlede på det rette i at gå, så var jeg en skygge af mig selv, og min seksualitet, der gennem årene var blevet taget fra mig bid for bid, skulle genfindes.
På mange områder var jeg vel nulstillet og stod tilbage med en følelse af at have kæmpet forgæves mod en selvopfundet illusion.
Men også med en følelse af svigt og føren bag lyset. Som ikke blev mindre af, at jeg selv havde tilladt det.
Jeg ved nu, at jeg i 20 år repræsenterede begge bogstaver i S/m.
At jeg udfyldte begge roller i D/s.
Jeg ved nu, at jeg aldrig har været ejet. Jeg lod som om.
Og det ved jeg, for da jeg igen begyndte at opsøge miljøet, så fandt jeg det, jeg altid havde stræbt efter.
Jeg mødte Ham.
Jeg skulle forinden gennem 2 lettere grinagtige møder med såkaldte Herrer, der hængte deres roller op på oppustede knager med fraser som: Du skal bevise, du er intelligent nok til min pisk og dominans. Eller: Når jeg taber denne serviet på gulvet, så samler du den op uden at stille spørgsmål.
Jeg forlod begge møder med et slet skjult fnis - og med en klar erkendelse af, at ingen Herrer fortjener min respekt (udover den almen menneskelige) uden at have vist, at de også respekterer mig.
Men også med den klare erkendelse af, at har en mand behov for at puste en adfærd op på klicheer, så er den ikke ægte.
OG har en såkaldt Herre behov for at manifestere sin Sadisme og Dominans ved poppede platte udsagn, så er det BS.
Og jeg er ægte i min BDSM. Autentisk. Jeg behøver ikke bukke for nogen for at være underdanig.
Og jeg skal ikke bevise min intelligens på anden vis end ved at være mig og blive set.
Men... på mit 3. møde skete det, jeg ikke havde forudset i min lettere naive jagt på enkel uforpligtende BDSM: Jeg faldt uforbeholdent for en Mand, jeg kun havde skrevet med online.
Og jeg faldt hårdt.
Jeg nåede ikke at tage fra med hænderne.
Det tog mig de første 3 sekunder, jeg så Ham, at forelske mig inderligt.
Og det overrumplede mig i en grad, så jeg under den første del af vores møde på ingen måde havde samling på mig selv. Jeg var forvirret. Fremstod fraværende. Og kunne kun koncentrere mig om at sidde op og ned og trække vejret.
Alt i mig følte en inderlig trang til lægge mit hoved ind til Hans bryst og give slip. Komme hjem.
Og det skræmte livet af mig.
OG det efterlod Ham med et indtryk at, at jeg ikke var interessant. Han overvejede at gå.
Jeg vil med det samme kaste en spoiler alert på bordet og fortælle, at Han gik ikke. Vi valgte at gå sammen. Og efterfølgende har Han fortalt, at over den efterfølgende portion pasta på en nærliggende restaurant, faldt Han også for mig.
Så den korte version er, at nu er jeg Hans. Og Han er min.
Og jeg er ejet.
Og jeg er kun det lille m.
Kun det lille s.
Og jeg har mødt en sand Sadist og Dominant, der lever og ånder for BDSM på helt samme måde, som jeg gør: Sundt og ægte. Og implementeret.
Nu ved jeg, hvad det vil sige at elske på hele spektret.
/eden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar