mandag den 29. november 2010

Ikke godt nok

7 indlæg i dette år, og lige om lidt er det december..

Det kan jeg godt gøre bedre :)

eden

fredag den 26. november 2010

Den lille forskel...

...som bare slet ikke er så lille endda.

Prøv at se for jer, hvordan I har forklaret de indviede af jeres venner om det, at I er til S/m. Og jeg mener ikke bare sådan spice-it-up-hygge-dasken, men S/m som en livsstil, et behov og en trang og nødvendighed.

Hvilke ord brugte I til at beskrive, de følelser S/m indeholder for jer - og hvordan forklarede I forskellen på det at blive slået eller slå sig med den smerte, man føler, når man leger?
Med den dybde og de følelser det medfører?

Alle os fra Universet har med sikkerhed også mødt de fordomme, der følger med det, at være til noget mere - og forskellen mellem før, man erkendte det og efter, den er jo soleklar for os.

Jeg har mødt fordomme. Jeg har også mødt forståelse og rummelighed. En tidligere veninder udtrykte endda, at jeg fandt mig selv og roen, da jeg "sprang" ud af vanilla-skabet.
Men jeg har også mødt bemærkninger som, at jeg ikke kunne være helt normal, var psykisk syg eller sågar en freak, der tilsyneladende tændte på vold og grænseoverskridende adfærd?? - og overfor disse udtalelser og mennesker, er det svært at beskrive, hvad der er så fantastisk, for det er jo så logisk, at det bare er fantastisk?

Men det sidste 1½ år har for mig bevirket, at jeg for første gang helt ind i knoglerne kan mærke, hvor stor forskellen er på S/m og så det at opleve overgreb.
Det kræver jo, at I kære læsere, har fulgt med her i mit Univers, men jeg har virkelig fået en indsigt i, hvori den største forskel ligger:

Det kan siges med 1 ord:

TILLID.

Ja - selvfølgelig skal man have smag for S/m, man skal have defineret lidt roller, og bla bla bla - men intet af dette kommer i spil, hvis der ikke er....tillid!

Jeg har jo - so to speak - været dobbelt ramt, fordi den der udførte overgrebet, også var Ham. Min Herre. Min mand. Min dengang knap så gode halvdel :)
Så det menneske, jeg viste den største tillid i verden, var også det menneske, der fuldstændigt smadrede den.
Det sted, jeg skulle være allermest tryg, var med eet det sted, hvor jeg var allermest...det modsatte.

I sidder allesammen og nikker og tænker, at selvfølgelig er tillid det centrale, og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den fysiske og psykiske dominans udøves,alt efter om der er tale om overgreb eller leg - men nu hvor jeg har stået i begge situationer - og er kommet ud på den anden siden, så har den STORE forskel aldrig været tydeligere for mig.

eden

søndag den 7. november 2010

Op til overfladen

Det går godt!

Efter en periode med total nulstilling af både samliv og psyke, så går det nu rigtig godt.

Jeg er glad igen, og jeg er glad for vores liv. Jeg er igang med et forløb, og Han er færdig med sit, og det hjælper altså.

Vi har sex, og vi har god sex.
Vi har ikke lange seancer, men vi har elementer..I ved..en hånd på struben, kontrol af åndédræt, smerte..

Vi kaster ikke om os med kontrakter og bøger og vilde oplevelser, men vi er sammen...sammen som i sammen.

Vi er ved at planlægge 1½ døgn sammen alene. Hvor der måske skal ske lidt.
De sidste dage, vi var alene, der sov vi. Så film. Spiste. Gik ture med hunden. Sov med katte på dynen.

Nu er der vist råd til lidt af det sjove igen...

eden